Birgitte, Høng – Hælspore

with Ingen kommentarer

“Jeg havde så mange smerter i min hæl. Derfor gik jeg på apoteket for at købe et indlæg, så jeg bare kunne gå lidt. Jeg kunne dårligt stå på benet. Ved et tilfælde kom jeg i snak med en dame på apoteket, der anbefalede mig at få behandling hos Tine.

Man kan måske sige, at en hælspore bare er en inflammation, men man kan jo ikke slippe for at gå på sine fødder og på den måde får man holdt det ved lige. Jeg plejede at gå 3-6 km om dagen, så det betød, at jeg ikke fik min daglige motion – og det påvirkede i høj grad mit humør.

Jeg er blevet menneske igen her hos Tine. Allerede efter fire behandlinger kunne jeg mærke stor forskel. Jeg fik mere energi og jeg blev mere glad. Det tog otte gange før hælsporen var helt væk igen, men min generelle tilstand var kraftigt forbedret efter fire gange. Der fandt jeg også ud af, hvor meget det har at sige, at man får den daglige motion. Før jeg begyndte hos Tine, var jeg enormt plaget af overgangsalder, hedeture, irritabel, trist og ikke glad. Jeg havde søvnproblemer, men nu har jeg fået meget mere energi, glæde og ro indeni.

Jeg har lyst til at stå med en megafon og råbe det ud over hele Hovedgaden. – jeg siger det til alle de kollegaer jeg kan – og venner og bekendte. Hvis ikke jeg selv havde mødt den dame på apoteket, humpede jeg sikkert stadig rundt.

Det var virkelig en dårlig spiral, jeg var inde i, for da jeg fik ondt, kunne jeg ikke længere gå mine daglige ture, så fik jeg ikke endorfiner – og det påvirker humøret. Samtidig var mine hedeture på grund af overgangsalder slemme, så jeg kunne ikke sove ordentligt om natten, og det påvirker også humøret. Jeg var virkelig på vej ned i et hul – og jeg har været der før, så jeg kunne godt mærke det, men alt det blev vendt med Tines behandlinger, og jeg synes nærmest det er synd, at det ikke er i 19 nyhederne – for hvor har jeg mødt mange siden, der går og humper.

Jeg talte med min læge i anden sammenhæng, som spurgte hvordan det gik med hælsporen og jeg sagde det er væk, jeg har været til akupunktur. Hvor er det dejligt at høre – sagde han – og jeg blev så glad for, at han ikke bare afviste det. Men der er jo en grund til, at de kinesere har arbejdet med det i så mange år …”

Læs mere om akupunktur mod hælspore.

Leave a Reply